Siden sidst har det ik’ været rent tidsspilde jeg er bevidst om at jeg åbenlyst vil indrømme at jeg er anarkist
så vi er tilbage i format som vi ikk’ vidst’ eksisterede
uden at aflive os selv som andet end karakterer
vi stadigvæk to mand høj men en ideologi i minus
stadigvæk det crew der gi’r dig tinitus
når vi vælter ud af vores minibus
i en brandert induceret af billig spiritus og lyrikker skrevet med sprittusch

Og fra lyden af vores tunger vokser fangearme ud
ætser trommehinder og øregange som læsket kalk og lud
Pøblen cementerer rekreerer tidens bud
over knokkelkrop til gokkesok der sender vi det ud

Stadig ingen penge stadigvæk ingenting som helst
vi er i dyb gæld men elsker lortet alligevel
men vi har noget vi er brændt inde med
nægter at følge bibelens råd og vende den anden kind til

vi har en ting som vi har ønsket at sige fra starten da vi startede det spyttede i mic’en og sendte det ud til kammeraterne
”fuck de folk og pansersvin der holder sig til rammerne”
Sjakket er round-up til deres rødder – og det skræmmer dem

Præcis sådan jeg har det
kan ikk’ se en betjent uden at få lyst til at ku’ karate
hvad skal jeg snart sig’ til det? hvor skal jeg starte det?
selvfølgelig er vi idioter men vi er ikk’ smarte
men vi er ophængte som selvmordere i garagerne

Vi gør det for et fællesskab og hamrer os ned
i et tilbud om et afløb i en form der bli’r ved
på et dansegulv med lugt i maven og cap’en på sned
accepterer vi de ting fra toppen og ned
i et system vi ikk’ kan li’ så vi må sige det nu:
weekendimperativ: promillen over IQ
frihed, bling, baskass’, slut på ugedage
den her går ud til pupperne som skrevet fra plenum af
vi ved det godt det’ en kliché at rappe om politiet i hip hop
og vi burde stop’
men alle overvejelser peger i samme retning
bare en betragtning – det de driver er en forretning
Vi stiller op for alle de folk, der hænger med deres venner
lige fra din mors skridt gik op til din dage de ender
sender ubehag hvis du vil ha’ et samfund med en dyse i
Sjakkets første krav: Grundlov med psykoanalyse i

Mange af mine bedste venner, de sødeste mennesker jeg kender
har på et eller andet tidspunkt endt med jern på deres hænder
så spørgsmålet ender ved om jeg er endt i dårligt selskab
eller om konflikter skal politiet løse men selv skabe
jeg tror på det sidste og har svært ved at holde min kæft nu
selvom jeg ikke er en autonom type med sort hætte på
klinger ingen autoriteter i mit hoved som et ekko
så jeg vil gætte på, det er tæt på, at jeg er ved at brække nu
Det her er ingen forbryder-gangster-fængsels-rap eller synders bekendelser
jeg er ikke en af den slags mennesker
autoritet for sin egen skyld er blevet en mærkesag
alt skal være så fucking hierarkisk det er til at brække sig af
man skal passe ned i faconen som et stræklagen
agendaen lyder simpelthen: Tag imod tæskene uden at bære nag
mit nabolag, institut for (x), tager jeg ved lære af
giver mig samtidig lyst til at hejse det sorte flag
gi’ resten af byen en midtfinger og råbe:
Ha’ en fucking god dag
hvis panserne lytter med vil de sige at jeg skal besinde mig
men nu ved de svin i det mindste hvor de kan finde mig

Autoritetsfjendsk sjoller; skyld det på vores gener
sønner af hårde fædre, hvis du ve’ hva’ jeg mener