[Vers Knokkelmanden]
Hey! Hvaså? 'Sker der? Ik' så meget
Sætter lige stemningen med en hjemmedrejet
En uge fyldt med pligter - en weekend som digter
Alle har et mål, men ingen af dem sigter
Det' Larsen, Irgens, Abildgaard, Eli og Peter
Det' dagligdagens stjerner - hyg'ligt at se dig
Spørg dig selv til råds, ved du hvad jeg mener?
Det' meta-Larsen, skjult i en stener

Så skriv det ned hvis der var noget du gik glip af
Sjakket holder fest, og du er budt til middag
Den første gæst ved bordet i skylder ham en tak mayn
Diciplinen tænkning, navnet er Blachmann
Anden gæst djævelen - ham er vi i pagt med
Den tredje gæst i kender ham som Werner fra Taxa
Applaus, til de damer vi har lagt med
Vi tilbyder musika som i ka' klap' i takt til

[Omkvæd]
Let at sige 'men sårn er'æ bar'
Prøvede at lave det om, men vi er nogle skarn
På en måde kede af det så lad os forklare
Ved ik' om det dækker men elsker at bore i knasten indtil lortet flækker

[Vers Pøblen]
I rappens symfoniorkester vil vi spille triangel og bækkener
Prøv en gang selv at høre vores tekster
Siger ik' alle andre de er bedre, men når vi spiller live
Føles det som at bore i en knast indtil brættet det flækker
Vi er et væld af vamle venner med et forstyrret syn på samtiden
Ligla' med fortiden kun interesserede i fremtiden
Sjovt at vi så altid tænker 'fuck det, det går nok'
Som at slå en brandskid og blive fanget i et doorknob
Starte en dårlig dag før man står op
For at fucke op på fuld tid, det fandme et hårdt job

Gid du var i Vendsyssel og blev der
Hvis du ved hva jeg mener?
Bruger mine weekender på at vælte rundt på scener
Så stiv jeg næsten ik' kan stå på mine ben når
jeg be'r om en softice giver livet en skub-op
På et sidespor som en afsporet godsdvogn
efterhånden svært at holde sit håb oppe
Når jeg altid ender i lorten, som en lokumssvupper

[Omkvæd]
Let at sige 'men sårn er'æ bar'
Prøvede at lave det om, men vi er nogle skarn
På en måde kede af det så lad os forklare
Ved ik' om det dækker men elsker at bore i knasten indtil lortet flækker

[Vers Knokkelmanden]
For vi er et kollektivt subjekt med tænkning ind i centrum
Vokset ud af villa, vovhund og rhododendron
Men mon ik', vi ender der igen en gang
En vennehang med venindetrang der nok skal finde sin endeklang
Har boret i en knast, det truer mig med spændetvang
Men når jeg finder hende - skal jeg nok holde hende varm!
Alt der fordufter er mit engagement,
Alt der forbliver er min paranoiasang

For jeg er en slagkraftig fætter - og en satans en af slagsen
Hopper op på middagsbordet, spytter ned i laksen
Fader tid, splitter mig i tolv personer
Så nik med den nak' mens du klapper af min boner

[Vers Pøblen]
Nogen gange indrømmer jeg at jeg for meget -
som en fodboldsang med andenstemme
Vågner op dagen efter -
og ønsker jeg var blevet hjemme
For nok er jeg en bondeknejt -
men ik vokset med firelænget
Nok bare snare på blødt brød og håndgemæng
Fuck ambitioner og lir - vi tuder som piger
Når vi borer i knasten og ta'r de tæsk som det gi'r
Situationen forsvinder men ydmygelsen bli'r
Når jeg i en brandert tror jeg kan freestyle - men kun har pis og papir

[Omkvæd]
Let at sige 'men sårn er'æ bar'
Prøvede at lave det om, men vi er nogle skarn
På en måde kede af det så lad os forklare
Ved ik' om det dækker men elsker at bore i knasten indtil lortet flækker